Vi ser hvordan de magnetiske termitter bygger meter høje boer, og parken byder også på flere vandfald og billabongs man kan bade i. Desværre er vejret ikke så godt, og flere af os er ved at forberede os mentalt på den meget lange rejse hjem, så humøret er ikke så højt som de andre dage.

Da vi først skal med et fly fra Darwin efter midnat, har vi lejet et par værelser på et hotel i nærheden af lufthavnen. Her kan vi bade, spise aftensmad og slappe af inden vi starter rejsen hjem.

Efter en dejlig middag overrasker mine rejsekammerater mig med en kæmpe kage, og selvfølgelig med en fødselsdagssang. Det er en perfekt afslutning på en fantastisk rejse, med nogle fantastiske mennesker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar